KFIU Hallen er en badmintonhal med en lang historie bag sig. Den er bygget i starten af 30'erne og genopbygget efter en brand i 1963. Hallen er utrolig smuk og har et fantastisk retro-look.
I hallen er der nyrenoverede omklædning og badefaciliteter med energivenlige brusere.
Derudover har vi et hyggeligt opholdsrum, hvor I kan nyde en kold vand/øl efter spil, der kan trækkes fra vores automat.
Badminton
I hallen finder du en af Københavns bedste badmintonhaller med trægulv tegnet op med streger kun til badminton. Vi har fire baner, god belysning og plads til tilskuere på bænke hele vejen rundt i hallen.
Ønsker du at bruge hallen til andet end badminton, er du velkommen til at sende en forespørgsel til kontoret: info@fskbh.dk. Bemærk dog, at vi ikke har fodbold- og håndboldmål samt rekvsitter til andre idrætsgrene i hallen.
Tennis
Til venstre for hallen finder du vores tre udendørs tennisbaner, som kan bookes fra begyndelsen af maj til september eller oktober afhængigt af vejret.