31. januar 2024
En ny arbejdsgruppe i Sportsfiskeri er blevet til, og de er straks gået i gang med at se på mulighederne for fisketure i 2024.
Til årsmødet 2023 valgte Allan Schmøde at træde tilbage som formand for Sportsfiskeri-afdelingen i Firmaidræt Storkøbenhavn. Vi takker Allan for mange års arbejde og engagement i både Sportsfiskeri og Firmaidræt Storkøbenhavn generelt.
Vi håber, at du får tid og lyst til at tage med på en fisketur fremadrettet.
Vi indkaldte derfor til et ekstraordinært årsmøde i januar 2024, og her fik vi nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for at udbyde fisketure i regi af Firmaidræt Storkøbenhavn fremadrettet.
Arbejdsgruppen består af Henrik Martensen og Carsten Hansen. De vil kigge på samarbejde med rederier og afgangshavne i forhold til kvoter, samt finde ud af, hvilke arrangementer afdelingen kan og skal udbyde. Tag rigtig godt imod dem og hjælp dem meget gerne.
Har du lyst til at blive en del af arbejdsgruppen, så tag endelig kontakt til os på info@fskbh.dk eller tlf. 3322 4444.