Ung Cup

Danmarks fedeste stævne for ungdomsuddannelserne

For hvem

Vores stævne er åbent for alle elever på landets ungdomsuddannelser, hvad end I kommer fra en erhvervsskole, produktionsskole, gymnasial uddannelse eller en helt fjerde.

Der vil være fede aktiviteter for alle, både tilmeldte hold, heppekor og tilskuere. Tag derfor hele skolen med, og gør Ung Cup til en sjov og ikke mindst aktiv dag for alle! 

Hvornår

Vi afholder Ung Cup to gange om året.

I efteråret dyster skolerne mod hinanden i fodbold og rundbold. Om vinteren er der indendørs skoleturneringer, hvor vi giver bolden op til motionsfloorball og høvdingebold.

Hvorfor

Hvert år afholder vi Ung Cup 13 steder i hele landet. Kom med – og oplev, hvad idræt, sved på panden, smil på læben og high-fives gør for klassesammenholdet. I dyster mod andre klassehold fra andre lokale ungdomsuddannelser i fodbold og rundbold – og traditionen tro er der kamp både på banerne og lægterne.

I er velkomne til at medbringe bannere, musik og kampråb og komme udklædte – så længe I tager hensyn til de andre hold, så alle får en god oplevelse. Til Ung Cup er der plads til alle – både de motionsvante og dem, der ikke plejer at være på hjemmebane på idrætsbanen.